Rekrutteringsprocessen


Når vi arbejder med en rekrutteringsopgave, arbejder vi i følgende rækkefølge:

Opstart
I dialog med virksomheden afdækker vi alle relevante informationer for at sikre et godt match. Vi udarbejder en beskrivelse af virksomheden samt en uddybende beskrivelse af stillingen. Beskrivelsen inkluderer også den faglige og personlige profil, som vi søger.

Stillingen vil i de fleste tilfælde publiceres via en stillingsannonce på vores egen hjemmeside, på LinkedIn og på JobIndex. 

Herefter går vi igang med at etablere et kandidatfelt via aktiv search til relevante kandidater. Vi bruger vores netværk, vores egen CV-database, LinkedIn og andre kilder til information for at finde frem til relevante profiler.

Kontaktfase
Når du bliver kontaktet af os og finder en stilling interessant, eller du ser en stillingsannonce, som du synes er attraktiv at respondere på, forventer vi et målrettet CV samt at du udarbejder en motiveret ansøgning indeholdende ”Whats in it for you”, og hvad kan virksomheden få ud af at få dig ansat. Disse dokumenter uploader du på stillingsopslaget.

Har du spørgsmål til os, inden du søger stillingen, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon eller på mail. Når vi har modtaget din ansøgning og dit CV, ligger du i vores kandidatpulje, som vi gennemgår. Har vi herefter uddybende spørgsmål til dig, vil du høre fra os.

Samtale
Kommer du videre til en samtale, vil dette som udgangspunkt foregå på vores kontor i Aarhus. Efter samtalen hos os vil vi vurdere hvilke kandidater vi ønsker at gå videre med til en præsentation hos vores kunde. Dette møde foregår enten hos os eller hos virksomheden.

Er både du og virksomheden interesseret i at gå videre i dialogen efter dette møde, vil vi gennemføre referencetagning. Dette betyder, at vi kontakter to til fem personer, som du har haft som leder, kollega eller medarbejder i dine tidligere ansættelser. Processen afsluttes med et eller flere møder hos virksomheden med, inden endelig ansættelseskontrakt mellem dig og virksomheden bliver underskrevet.

Godt fra start i det nye job
Efter at du er startet i dit nye job, vil vi komme ud på virksomheden og gennemføre opfølgningssamtaler med dig og din leder.

Vores ambition er, at alle kandidater, som søger en stilling via vores rekrutteringsvirksomhed, står tilbage med en positiv oplevelse - både den jobsøger, som får stillingen, men også dem, som ikke får jobbet. Vi tror på, at man skal behandle andre, som man selv gerne vil behandles.