Adjunkt/lektor, e-handel, til Erhvervsakademi Aarhus

Virksomhed
Erhvervsakademi Aarhus

Sted
Sønderhøj 30, Viby

Kontaktperson

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt

Dette jobopslag er ikke længere aktivt.

  • Brænder du for e-handel og Google Ads?
  • Kan du formidle din viden til andre?
  • Kan du lide at udvikle unge mennesker?

Om jobbet

Erhvervsakademi Aarhus søger en dygtig underviser til professionsbacheloruddannelsen i e-handel. Du skal brænde for digital marketing, e-handel og særligt Google Ads. Din opgave bliver at undervise i faget e-handelsteknologier samt Google Ads, som både indgår i erhvervsakademiets fuldtids- og deltidsuddannelser. Udover undervisning er der også projektvejledning af de studerende. Der vil være et tæt samarbejde med erhvervslivet, som løbende bliver inddraget i undervisningen, og der kan også forekomme undervisning til virksomheder, eksempelvis på lukkede virksomhedshold.

Om dig

Du skal have erfaring fra digital marketing – formentlig fra en webshop, hvor du har arbejdet med drift og udvikling af forretningen omkring marketing. Det kan også være, at du arbejder på et webbureau, hvor du har hjulpet kunder med e-handel. Herudover skal du have stor lyst til at undervise og lære fra dig.

Vi forventer, at du:

  • er stærk til Google Ads
  • har stor interesse for e-handelsteknologier og marketing generelt
  • har en rigtig god forretningsforståelse
  • brænder for at formidle
  • er i stand til at tage ledelse i klasser på ca. 40 studerende
  • har lyst til at deltage i udviklingsopgaver på erhvervsakademiet
  • har lyst til at dygtiggøre dig og være up-to-date på de seneste trends inden for feltet
  • har en uddannelse på kandidatniveau

Du behøver ikke at have erfaring med undervisning - eller at være lektor - da du så vil få  et fireårigt adjunktforløb undervejs i din ansættelse.

Om afdelingen

Der er 7 kompetencecentre på EA Aarhus med hvert sit uddannelsesområde – og en forsknings- og innovationsafdeling ved siden af. Professionsbacheloruddannelsen i e-handel hører til under afdelingen ”Service, Markedsføring og Entrepreneurskab”. Her er der pt. ca. 70 medarbejdere, 1700 fuldtidsstuderende og 1500 deltidsstuderende. I teamet omkring e-handel er der pt. 8 undervisere, som du kommer til at have et tæt samarbejde med.

Om Erhvervsakademi Aarhus?

Erhvervsakademiet tilbyder en lønpakke bestående af fast månedsløn, en fordelagtig pensionsordning og stor fleksibilitet ift. tilrettelæggelsen af din arbejdstid/undervisningstid. Du vil blive en del af en rummelig og faglig stærk arbejdsplads med mange forskellige muligheder for opkvalificering. Der er generelt stor trivsel, arbejdsglæde og en ”vi-kultur”, hvor alle spiller hinanden gode.

Du vil referere til Uddannelseschef Kim Sørensen Ramus.

Vil du med på holdet? 

​Vil du høre mere om jobbet, kan du kontakte Seniorkonsulent Birgitte Krogh Larsen, Kleven & Partners på mobil 5387 2019. Send din ansøgning og dit CV via linket her på siden snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Erhvervsakademi  Aarhus

Erhvervsakademi Aarhus  er et af landets største erhvervsakademier med ca. 5.000 fuldtidsstuderende og 4.400 deltidsstuderende. Der er 400 ansatte. De udbyder videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau, ligesom de har kurser og efteruddannelser på akademi- og diplomniveau til alle, der vil stå stærkere i deres job. De har uddannelser inden for bl.a. finans, innovation, it, HR, markedsføring, service og web. Alle uddannelser kombinerer teori og praksis, arbejder med virkelighedsnære cases og praktik i samarbejde med erhvervslivet. Kulturen på vores arbejdsplads er uformel, handlingsorienteret og humoristisk med uddelegeret ansvar, og i arbejdsglæde ligger vi blandt de øverste i landet inden for uddannelsessektoren.

 

Følg Kleven & Partners på LinkedIn