Teknisk projektleder - Makeable

Virksomhed
Makeable ApS

Sted
Aarhus

Kontaktperson
Nicoline Lauridsen

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt

  • Er du vild med digitale løsninger, og har du erfaring med app-udvikling?
  • Motiveres du af at arbejde pragmatisk og eksekvere på tingene? 
  • Har du lyst til at blive en del af en Gazelle-virksomhed?

Teknisk projektledelse   

Det går godt for Makeable, så for at imødekomme en øget efterspørgsel, er der brug for at udvide teamet med en dygtig projektleder.

Makeable er et digitalt bureau, som arbejder indenfor to forretningsområder:

  • Specialudvikling af native app-løsninger til iOS og Android
  • Specialudvikling af backend- og administrationssystemer på webplatformen, ofte integreret til både apps og eksterne systemer.

Som teknisk projektleder hos Makeable, bliver du en del af et ungt team bestående af seriøse, effektive og professionelle kollegaer, hvor det gode samarbejde er den vigtigste ingrediens. Du får 19 kollegaer, som glæder sig til at tage imod dig. Dit nye job har kontor i Aarhus (Tilst) – i idylliske omgivelser og tæt på motorvejen.

Dine primære opgaver vil være: 

  • Sørge for at projekterne forløber effektivt og kommer godt fra A-Z
  • Fjerne forhindringer og sætte relevante personer i kontakt med hinanden
  • Udarbejde og løbende opdatere projektplaner inkl. tid og budget
  • Tage ansvar for det leverede, herunder QA
  • Have en god, direkte kontakt til kunden, og sørge for at de får Makeable-oplevelsen

Forventningen er ikke, at du selv kan udvikle, men at du kan gennemskue, hvilke muligheder teknologien kan give bl.a. gennem apps.

Udvikling og agilitet

Som person har du et positivt mind-set, og du er åben og ærlig i din dialog – hvor humor også er en vigtig faktor. Som projektleder er du involverende og lyttende, samtidig med at du kan stå fast, når det er nødvendigt. Med din strukturerede approach formår du – i samarbejde med dit team – at identificere og prioritere mellem opgaverne.

Herudover har du et godt overblik, modet til at tage beslutninger og eksekvere, og meget gerne en pragmatisk tilgang til tingene.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så afgørende – vi vægter erfaring og personlighed højere. Men her skal du til gengæld også have:

  • Forståelse og erfaring med App-løsninger
  • Solid projektledelseserfaring
  • Forståelse for web-teknologi, f.eks. vide hvordan man laver et godt interface
  • En agil og pragmatisk tilgang til udvikling og projektledelse

Godt arbejdsmiljø

Det skal være sjovt at gå på arbejde. Du vil arbejde i et kompetent miljø med plads til hygge og sociale arrangementer. For at du får den bedste start på drømmejobbet, bliver der udarbejdet en onboarding-plan, som er skræddersyet til dig. På den måde sikrer vi, at du får den bedst mulige start, og at du er klædt godt på til dine arbejdsopgaver.  

Hvad tilbyder Makeable? 

Makeable tilbyder stor fleksibilitet og en arbejdsuge uden overarbejde. De løber to gange i ugen (for dem, der har lyst) i arbejdstiden. Herudover er der en god pensionsordning, sundhedsforsikring, gode arbejdsstationer, mulighed for hjemmekontor, sund og lækker frokost leveret udefra og en årlig betalt udlandstur.

Kribler det?

Hvis ovenstående har givet dig lyst til at søge jobbet, så send ansøgning og cv via linket ”Søg jobbet her”. Vær gerne proaktiv og giv os et kald. Du kan kontakte rekrutteringskonsulent Nicoline Lauridsen på telefon 53 58 20 18 eller mail: [email protected]

Om Makeable

Digitaliseringen er et hav af muligheder. Den kan gøre os alle mere effektive. Den kan gøre livet lettere for kunder. Den kan skabe nye markeder og vende op og ned på det vi kender. Men digitaliseringen er også et hav af buzz words og kuldsejlede projekter, hvor det kan være svært at kende forskel på det, der kan flyde og det, der vil synke.

Hos Makeable kender de forskellen. Makeable er et digitalt bureau med stærke tekniske kompetencer, stor forretningsforståelse og dyb indsigt i de mennesker, teknologien skal gavne. Det gør dem i stand til at skabe løsninger, som udnytter teknologiens muligheder optimalt, som skaber værdi, og som brugerne elsker.

Makeable har bl.a. hjulpet FTZ med at lave en app til værksteder, så de hurtigt kan håndtere deres sager samt fremsøge og bestille produkter. De har hjulpet TADAA! med at skabe verdens første delebilsordning for elbiler. De har sammen med Useeum skabt en app der gør det sjovere at gå på museum. Videre de har hjulpet Det Jyske Musikkonservatorium, Michelle Kristensen, State of Green, Dol-Sensors, Region Syd, Gynzone, Aarhus Kommune, Kamstrup og mange mange flere.Teamet består af entusiastiske medarbejdere, som er kendetegnet ved et stort gå-på-mod. De ser en stor værdi i at have glade medarbejdere, som indbyrdes har det godt med hinanden. De arrangerer tit ture og begivenheder blandt andet for at understøtte fællesskabet. Herudover kan nogn af dem, som kan godt lide at røre sig, og snører mindst to gange ugentligt løbeskoene for at løbe en tur.

Fællesskab og en god atmosfære er vigtigt for Makeable

Du kan læse mere her: Makeable

 

Følg Kleven & Partners på LinkedIn