Opsøgende Erhvervsrådgiver til Ringkjøbing Landbobanks Erhvervscenter i Ringkøbing

Virksomhed
Ringkjøbing Landbobank

Sted
Ringkøbing

Kontaktperson
Birgitte Krogh Larsen

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt

  • Er du dygtig til at skabe netværk og relationer?
  • Har du en baggrund fra den finansielle sektor og fra erhvervssegmentet?
  • Vil du være en del af én af Danmarks stærkeste banker?

Stort kundefokus
Ringkjøbing Landbobank søger en dygtig opsøgende Erhvervsrådgiver til Erhvervscentret i Ringkøbing. Du skal være stærk til det opsøgende arbejde og vise ægte interesse for kunder og potentielle kunder. Herudover skal du have stor forretningsforståelse og erfaring fra et job som erhvervsrådgiver, hvilket indebærer, at du helt naturligt kan rådgive vores erhvervskunder med høj faglighed og kvalitet. 

Din primære opgave bliver det opsøgende arbejde, hvor du skal matche kunder inden for både SMV-segmentet og de store kunder. Derudover skal du også pleje din egen kundeportefølje. Dine muligheder for succes hjælpes på vej af bankens stærke brand og korte beslutningsveje. 

Dynamisk og ambitiøs
Du skal have erfaring fra den finansielle sektor indenfor erhvervssegmentet. Du skal være en god sparringspartner og rådgiver inden for de erhvervsfaglige områder. 

Herudover forventer vi, at du:

  • er udadvendt og meget opsøgende ift. kunderne, så du hele tiden skaber gode relationer og netværk
  • er nysgerrig og ser muligheder, så du kan hjælpe kunderne med at finde konstruktive, finansielle løsninger til gavn for både kunden og banken
  • har et selvstændigt drive, samtidig med at du er en god teamspiller
  • er ansvarsbevidst og kan arbejde med stort overblik
  • har et højt energiniveau og brænder for at give kunden professionel rådgivning 

Ringkjøbing Landbobanks Erhvervscenter består af 21 stærke medarbejdere, der arbejder med alle dele af erhvervsområdet. De er en del af hovedkontoret, der ligger midt på torvet i Ringkøbing by. Du kommer til at arbejde i et dynamisk og ambitiøst team, hvor der også er god plads til godt humør og sociale aktiviteter med hinanden. Din base vil være på kontoret, men du vil også være ude hos kunder/potentielle kunder og deltage i møder. 

Hvad tilbyder Ringkjøbing Landbobank?
En god lønpakke bestående af fast månedsløn, en fordelagtig pensionsordning og både helbredssikring og tandforsikring. Derudover vil du blive en del af en bank og en afdeling med høj trivsel og anciennitet. Vi vægter udvikling, værdiskabelse og teamwork i det daglige. Der er samtidig gode karrieremuligheder internt i banken.

Du vil referere til Erhvervsdirektør Kim Vestergaard Nielsen. 

Vil du med på holdet?  
Vil du høre mere om jobbet, kan du kontakte Seniorkonsulent Birgitte Krogh Larsen på mobil 5387 2019. Send din ansøgning og dit CV via linket her på siden snarest muligt. 
Vi glæder os til at høre fra dig.

Ringkjøbing Landbobank

Ringkjøbing Landbobank er kåret som nummer 2 i Danmark mht. omdømme blandt landets bankkunder – og nr. 2 på kundetilfredshed (kilde Voxmeter, jan. 2019). Ringkjøbing Landbobank har et stærkt brand med sund kreditpolitik og korte beslutningsveje. Via det gode omdømme og et kompetent team har Erhvervscentret opbygget en solid afdeling både i og uden for lokalområdet. Afdelingens vækst er skabt på individuel og kvalitativ rådgivning inden for erhverv. Læs mere på www.landbobanken.dk

 

Følg Kleven & Partners på LinkedIn