Account Manager - salg af industriporte - til Niels Burcharth A/S i Horsens

Virksomhed
Niels Burcharth A/S

Sted
Sjælland

Kontaktperson
Birgitte Krogh Larsen

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt

  • Kan du sælge tekniske specialløsninger til industrien? 
  • Er du stærk til både at pleje bestående kunderelationer og opsøge nye? 
  • Kan du begå dig blandt - og skabe netværk med - fx både tekniske chefer, maskinmestre, arkitekter, bygningskonstruktører m.fl.? 
 
Dine opgaver 
 
For at forstærke kunderelationerne og udbygge salget søger Niels Burcharth A/S nu endnu en sælger til salgsteamet - denne gang med fokus på salg af industriporte. Du bliver en del af en ambitiøs salgsafdeling i Horsens med to - snart tre - andre eksterne sælgere (hvoraf den ene er salgsdirektøren selv) og to interne. Salgsteamet arbejder med salg af både industriporte og transportbånd. Du vil referere til salgsdirektør Jan Cortzen. Jan har været hos Niels Burcharth A/S i 28 år og har solid erfaring at trække på i oplæringsperioden og ift. kundeporteføljen. Dit primære område bliver Sjælland/øerne og Sydsverige, og vi forestiller os derfor, at du har bopæl på Sjælland. 
 
Dine opgaver bliver: 
  • Salg af virksomhedens produkter – specialdesignede porte til industrien, bl.a. medicinal/pharmaceutisk industri, lufthavne m.fl. 
  • Opsøgende salg til eksisterende og nye kunder – men i starten meget til eksisterende kunder 
  • Selvstændigt at forhandle pris og rabataftaler 
  • Kontakt til leverandører og sambesøg med disse 
  • Du styrer selv dine møder ift. bookning, gennemførelse, tilbudsgivning og opfølgning. Du vil sandsynligvis være på landevejen 3-4 dage i ugen.  
 
Dine kompetencer 
 
  • Du skal være selvkørende 
  • Du har gjort dig vigtige erfaringer inden for B2B løsningssalg 
  • Du har gode erfaringer med tekniske produkter – og meget gerne industriporte
  • Du kan lukke et salg 
  • Du er god til at kommunikere med alle medarbejdertyper og -niveauer 
  • Du har et godt netværk og trives med at skabe og vedligeholde netværk/relationer 
  • Du har lyst til at opsøge kunder 
     
Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men du taler og skriver flydende dansk, og kan begå dig på engelsk, da flere af vores leverandører taler engelsk. Du er almindelig IT-bruger af Office-pakken.  
 
Du har en plads på hovedkontoret i Horsens, men en stor del af din tid vil foregå på landevejene og ude hos kunderne. Dog forventer vi, at du er på kontoret ca. 1 dag i ugen - i hvert fald i opstartsperioden. Da du derfor vil være på distancen fra kollegaerne en stor del af tiden, er det afgørende, at du er selvkørende, selvmotiverende og tager ansvar. 
 
Hvad tilbyder Niels Burcharth A/S? 
 
En god lønpakke bestående af fast månedsløn, pensionsordning, frivillig sundhedsforsikring, mobil, internetopkobling og firmabil.  
Du bliver en del af en virksomhed med høj trivsel og anciennitet, som vægter fællesskab og frihed i det daglige.  
 
Vil du med på holdet?   
 
Vil du høre mere om jobbet, kan du kontakte seniorkonsulent Birgitte Krogh Larsen på mobil 5387 2019. Send ansøgning og cv via linket her på siden. Vi arbejder med at besætte jobbet hurtigst muligt.  
 
 
Om Niels Burcharth A/S 
Niels Burcharth A/S er en nichevirksomhed med ca. 125 års erfaring med både industriporte og transportbånd, bl.a. til fødevareindustrien. De har hovedkontor i Horsens, tæt på motorvejen, og et kontor i Ringsted. De leverer og monterer transportbånd, som er kvalitetsprodukter fra europæiske leverandører. Herudover løser de specialopgaver inden for industriporte, der både tager højde for logistik, brand, støj og vand. Virksomheden beskæftiger ca. 18 medarbejdere. Læs mere om Niels Burcharth A/S her
 
 
Følg Kleven & Partners på LinkedIn
Arne Kleven

Arne Kleven

Headhunter og Partner
+45 20 88 77 63
[email protected]
linkedin-retina