Full-Stack udvikler VB.NET - Horsens

Virksomhed
Botjek A/S

Sted
Horsens

Kontaktperson
Birgitte Krogh Larsen

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt

- Vil du være en del af en mindre – men stærk og førende virksomhed? 
- Kan du bidrage med både udvikling og support til vores partnere i hele Danmark? 
- Er du skarp til både front-end og back-end? 
 
Tværfagligt og professionelt 
Du bliver en del af Botjeks IT-udvikling, som er både internt og eksternt funderet via samarbejdspartnere. Med reference til Botjeks IT-chef, kommer du til at arbejde med både nyudvikling, support og vedligehold af systemer, som tæller alt fra moderne produktionssystemer til applikationer.
 
IT-afdelingen servicerer hele Botjek-organisationen på landsplan samt kunder med IT-løsninger, fx sagsstyring og mobile app-løsninger. Stillingen er nyoprettet, da vi er i gang med at in-house udvalgte ydelser og systemer som en del af vores digitale transformation.  
 
Blik for brugervenlighed 
Du er struktureret og procesorienteret og har et godt blik for brugervenlighed. Du trives både med at udvikle og yde support til kollegaer. Du er god til at samarbejde og sparre med dine kollegaer på kontoret – både inden for dit eget felt, men også med kollegaer med andre fagligheder. Vi forventer, at du kommer med ideer og løsningsforslag – og du er ikke bange for at udfordre kollegaer i arbejdet med at nå den bedste løsning.  
 
Du har sandsynligvis nogle års erfaring fra andre virksomheder, der har arbejdet/arbejder med nogle af de samme teknologier.  
 
Vi forventer derfor, at du:
- har stort kendskab til udvikling og vedligehold af webløsninger i ASP.NET, Webforms/server controls 
- programmerer i C# og VB.NET 
- har erfaring med drift og design af databaser i Microsoft SQL Server 
- kan lave opsætning af websites i Internet Information Server 
- har erfaring med web-udvikling herunder HTML/CSS/JavaScript, samt jQuery eller lignende  
- kender eller er interesseret i at arbejde med Azure, Azure DevOps, Visual Studio, REST 
- taler dansk  
 
Hvad tilbyder Botjek? 
En god lønpakke bestående af fast månedsløn, en god pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning mm. Derudover vil du blive en del af en virksomhed med høj trivsel og anciennitet, som vægter fællesskab, samarbejde og frihed i det daglige. Vi er 8 kollegaer på kontoret, som alle sparrer med hinanden. Du kommer til at referere til IT-chef Steen Jessen.  
 
Vil du med på holdet?   
Vil du høre mere om jobbet, kan du kontakte seniorkonsulent Birgitte Krogh Larsen på mobil 5387 2019.  
Vi kalder løbende ind til samtaler, og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.  
Vi glæder os til at høre fra dig. 
 
Botjek – landsdækkende og lige i nærheden  
Botjek er markedsledende inden for tilstandsrapporter, energimærkninger og elinstallationsrapporter. Botjek tilbyder alt fra indeklima-analyser til køber- og bygherrerådgivning, skadestaksering og energirådgivning – og er ISO 9000-certificerede.  
Botjek er landsdækkende og lokal på i alt 17 kontorer fordelt rundt om i landet. Der er mere end 130 specialister inden for byggeri ansat – og de hjælper både virksomheder og private.  
Læs mere på www.botjek.dk  
 
 
Følg Kleven & Partners på LinkedIn
Arne Kleven

Arne Kleven

Headhunter og Partner
+45 20 88 77 63
[email protected]
linkedin-retina