Erfaren rekrutteringskonsulent – Aarhus

Virksomhed
Kleven & Partners ApS

Sted
Aarhus

Kontaktperson
Arne Kleven

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt

Er du en dygtig løsningskonsulent og vil du gerne arbejde tæt sammen med erfarne rekrutteringsfolk i en mindre rekrutteringsvirksomhed? Vores opgaveportefølje vokser, og da vores gode kollega Nicoline er gået på barsel, er vi på udkig efter en dygtig og inspirerende kollega, til en fast ansættelse.
 
Lidt om Kleven & Partners Rekruttering: 
Vi er en rekrutteringsvirksomhed med domicil i den flotte Stibo-bygning i Højbjerg. Vi hjælper virksomheder i hele Danmark med at ansætte ledere og specialister på alle niveauer. Vi arbejder med rekruttering, fordi vi brænder for at arbejde med mennesker og fordi vi motiveres af, at finde det helt rette match mellem vores kunder og kandidater. 
 
 
 
Hvorfor blive en del af os? 
Vi bor i rigtigt gode kontorlokaler med kig til vand og en formidabel frokostordning, mens vi arbejder med de bedst tænkelige systemer til at understøtte en effektiv og kvalitativ rekrutteringsproces.  
 
Vi arbejder med kvalitativ rekruttering. Kvalitetsrekruttering opstår, når både kunde og kandidater er glade for, at være i kontakt med os. Så dette skal trigge dig.  
 
Videre har vi fokus på, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Du vil blive en del af et uhøjtideligt arbejdsmiljø med stor grad af fleksibilitet og en tillidsfuld samarbejdsform både internt og overfor kunder og kandidater.  
 
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside  og på vores respektive LinkedIn profiler.  
 
Arbejdsopgaver: 
  • Løse rekrutteringsopgaver fra A til Z alene i nogle tilfælde eller sammen med en af os, i de tilfælde hvor vi er to på opgaven 
  • Du får ikke et salgsbudget, men vil få ”serveret” opgaver fra starten. Vi skaffer alle rekrutteringsopgaver til vores virksomhed, men ansvaret for salg ligger hos Arne 
  • Dine udviklingsmuligheder på sigt taler vi om, hvis vi mødes til en snak om muligheden  
  • Nogle af vores kunder har domicil på Sjælland, så du skal påregne nogen rejseaktivitet  
 
Din baggrund: 
  • Du har erfaring fra en anden rekrutteringsvirksomhed, eller du har arbejdet selvstændigt med rekruttering i minimum to og gerne flere år  
  • Du er en dygtig researcher som ud over at have ”sort bælte” i LinkedIn og JobIndex, også er dygtig til at aktivere andre kilder til kandidater i searchprocessen 
  • Du har en solid forretningsmæssig erfaring, og har indsigt i forskellige brancher/industrier  
  • Du har minimum en uddannelse på bachelorniveau, og gerne en kandidatuddannelse.  
  • Du har gode IT-kompetencer 
  • Vi benytter p.t. MPA fra Master som testværktøj. Om du er certificeret i dette eller andre personprofil værktøjer er ikke afgørende, men du er certificeret og har god erfaring med et eller flere værktøjer. Vi benytter ACE som kognitiv test (også fra Master). 
  • Vi benytter HR Manager som rekrutteringsværktøj – og vi forventer at du har erfaring fra dette eller andre backoffice-systemer 
  • Du begår dig på dansk på modersmålsniveau, og engelsk på forretningsniveau 
 
Din personlighed: 
  • Du motiveres af at levere en sammenhængende og værdiskabende rekrutteringsproces af høj kvalitet 
  • Du har fokus på leverance, og trives med hele tiden at skulle forstå og videreformidle forskellige virksomhedskulturers DNA 
  • Med et uhøjtideligt og positivt mindset er du i stand til, at skabe stærke relationer med såvel kolleger som kunder og kandidater. Du er udadvendt, imødekommende, fleksibel og kundeorienteret  
  • Du er hårdtarbejdende og vedholdende i forhold til at skabe det helt rigtige match for både kandidat og virksomhed 
  • Du får en løn som afspejler din erfaring og kompetence – som udgangspunkt som en ren fast løn 
  • Du er i besiddelse af et stærkt moralsk kompas, hvor nålen altid peger mod ordentlighed, fremdrift og autenticitet 
 
Hvem dine kollegaer bliver:
 
Arne Kleven har arbejdet som headhunter i snart 15 år. Han har et af Danmarks største netværk med kontakter hos store og små virksomheder - fra store globale organisationer, til mindre ejerledede virksomheder. Han taler et smukt norsk-dansk og beretter gerne om fjelde, faglighed og hundetræning.  
 
Winnie Rechnagel startede sin karriere som researcher med hovedvægt på IT-profiler, og har gennem sine konsulent-år været omkring offentlige, private, mindre og større virksomheder og været med til at ansætte alt fra bogholderiassistenter til koncernøkonomidirektører. Hun taler upåklageligt jysk og beretter gerne om SUP, klatring og searchmetoder.  
 
Nicoline Lauridsen er en blændende skarp researcher, og har været med til at etablere nogle fantastiske kandidatfelter gennem flere år – siden sommeren 2017 hos Kleven & Partners. Nu er hun i gang med at udvide Danmarks arbejdsstyrke, og passer sig selv og sin mave frem til fødsel og derefter en længere orlov.
 
Videre er Michael Larsen med i virksomheden som seniorkonsulent på freelance basis. Michael er ind over udvalgte opgaver på IT-området, og supplerer i øvrigt med godt selskab og værdifulde input fra sin lange erfaring som headhunter.   
 
Next step: 
Du er velkommen til at ringe/maile hvis du har spørgsmål, ellers søger du blot stillingen via linket på hjemmesiden. Vi behandler ansøgninger løbende.
Opstart enten primo marts eller senere. Kontaktperson er Arne Kleven, +45 20887763 - arne@klevenpartners.dk eller Winnie Rechnagel, +45 53582018 – winnie@klevenpartners.dk  
Følg Kleven & Partners på LinkedIn
Arne Kleven

Arne Kleven

Headhunter og Partner
+45 20 88 77 63
arne@klevenpartners.dk
linkedin-retina