Netværkstekniker - Skanderborg

Virksomhed
Netteam

Sted
Skanderborg

Kontaktperson
Nicoline Lauridsen

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt

Er du en struktureret og dygtig netværkstekniker? Har du lyst til at sætte dit fingeraftryk i en virksomhed der er Cisco Guldpartner? Og har du mod på at være en del af en vækstrejse, som du selv er med til at præge? Så er her en spændende mulighed  
 
Cisco Guldpartner med stor succes 
 
Du bliver en del af en virksomhed der projekterer, implementerer og servicerer netværksløsninger hos virksomheder i alle størrelser. Netteam er specialister i LAN, WAN, trådløse netværk, datacentre, collaboration, sikkerhed, videokonference samt netværksovervågning. I 2015 blev Netteam Cisco Guldpartner og modtog dermed netværksbranchens fornemste kvalitetsstempel. Det betyder, at Netteam kan tilbyde ekspertviden indenfor en bred række områder.  
 
Virksomheden har eksisteret siden 2001, og har etableret sig som en af de førende specialisthuse på netværksområdet i Danmark. Netteam har kontorer i Lynge og i Skanderborg og beskæftiger i dag 36 medarbejdere.  
 
En udfordrende hverdag i et spændende vækstmiljø 
 
Du får et selvstændigt job, hvor samarbejdet med kollegaer og partnere er en vigtig ingrediens. Du vil arbejde med opgaver på et højt teknisk niveau, baseret på én eller flere Cisco-teknologier og produkter. Hos Netteam bliver du en del af en virksomhed, der værdsætter dig og dit engagement - med tid til familien.  
 
I stillingen kan du se frem til følgende nøgleopgaver:  
 
  • Deltagelse i design-, planlægnings-, konfigurations- og installations aktiviteter  
  • Du vil udføre opgaver hos kunden (installation, opgraderinger, udfasning og overgang til nye platforme)  
  • Du vil få ansvaret for at rådgive kunden om løsningsmodeller  
  • Du vil udføre fejlsøgningsopgaver, onsite og/eller remote  
  • Du vil agere teknisk presale i komplekse løsningsbeskrivelser ved større tilbuds- og udbudsbesvarelser  
 
Du referere til Ernst Lillieholm som er teknisk chef. Ernst er en chef der går meget op i at du og dit bagland trives.  
 
Du er højt Cisco certificeret eller har ambitioner om at blive det 
 
Du kan arbejde med design og analyse-opgaver for Netteams kunder og har givetvis beskæftiget dig med Core Netværk, wifi og sikkerhed. Det er en fordel hvis du endvidere har et bredt kendskab til Linux, Microsoft, Citrix, VMWare og programmeringssprog. 
 
Du begår dig i skrift og tale på både dansk og engelsk
 
Hvis du bliver ansat hos Netteam får du: 
  • Uddannelse inden for relevante teknologiområder 
  • Mulighed for deltagelse i Cisco-aktiviteter indenlands såvel som udenlands  
  • Deltagelse i servicevagthjulet  
  • Fleksibilitet  
 
Interesseret?  
Såfremt du ønsker at høre mere om dette job, kan du kontakte headhunter Arne Kleven på +45 20887763/arne@klevenpartners.dk - Eller Nicoline på +45 61791449/nicoline@klevenpartners.dk  
Send ansøgning og cv via linket her på siden. Ansøgningerne behandles løbende og alle henvendelser behandles fortroligt. 
 
 
Følg Kleven & Partners på LinkedIn
Arne Kleven

Arne Kleven

Headhunter og Partner
+45 20 88 77 63
arne@klevenpartners.dk
linkedin-retina