Leder til softwareafdeling, projektledelse og med kundeansvar – Østjylland

Virksomhed
BluJay Solutions A/S

Sted
Hørning

Kontaktperson
Arne Kleven

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt

  • Har du lederkompetencer? 
  • Kan du styre en række små og større udviklingsopgaver i tæt samarbejde med dine kollegaer og kunder? 
  • Er du god til kundekontakt? 
 
Om virksomheden 
Vi søger en leder til BluJays danske kontor i Hørning udenfor Aarhus. BluJay’s softwareløsninger benyttes af 7.500 virksomheder over hele verden. BluJay har totalt 1.200 ansatte. På det danske kontor er der 35 ansatte som primært arbejder med axsFreight. Du bliver leder for 12 af disse.
  
axsFreight er et iSeries system som er kodet i Cobol. Til trods for sin alder har softwaren over 10.000 brugere over hele verden hos virksomheder som CEVA Logistics, DHL, Scan Global Logistics, Post Nord, Nagel Logistics, Danske Fragtmænd, Nippon Express, J. Lauritzen og Neptun. axsFreight er et forwarding system som inkluderer transport, logistik, finans og integrationer til en række 3. parts systemer. Softwaren benyttes primært til at supportere luft- og søtransport.  
axsFreight blev udviklet af danske udviklere, og de danske ansatte i BluJay er medarbejdere, som har været ansat i virksomheden i mange år og som kender softwareløsningen meget godt. axsFreight bliver fortsat implementeret hos brugere i forbindelse med virksomhedsovertagelser, men de kunder som benytter axsFreight vil over de kommende år (5-10 år) blive migreret over til moderne softwareplatforme, som BluJay allerede har i drift hos en række store kunder. Der er i mange år et fortsat behov for kontinuerlig support og løbende udvikling af axsFreight. 

Du kan læse mere om BluJay Solutions  her.
Dit ansvar 
  • Ledelse af 12 personer: Du bliver ansvarlig for en afdeling på 12 personer, som laver større og mindre kundespecifikke projekter for at optimere kundernes anvendelse af løsningen. Alle dine kommende kollegaer har lang erfaring med axsFreight. Dit ledelsesansvar vil blandt andet inkludere kompetenceløft af dine medarbejdere, så de bliver klare til at arbejde med andre løsninger i BluJays softwareportefølje.  
  • Account ansvar: Videre får du ansvar for en række af virksomhedens større kunder. CEVA Logistics, DHL og Scan Global Logistics er de kunder som har flest brugere på axsFreight. Din opgave her vil inkludere den løbende kontakt med kunderne for at identificere og definere projekter, som BluJay skal løse. Videre vil du i samarbejde med BluJays salgsafdeling afdække interesse for at igangsætte opgraderingsprojekter til nye BluJay-løsninger. 
  • Projektledelse: du vil være projektleder på de større og mindre projekter som afdelingen skal udføre. På sigt vil dit ansvar inkludere implementering af nye løsninger hos dine nuværende og nye kunder.  
Du vil bruge ca. 80% af din tid på ledelse og projektledelse og resten på account management.  
Hvem er du? 
Du har din baggrund fra softwareudvikling og forretningsudvikling. Dette gør, at du kan tale med i krydsfeltet mellem forretningsbehov og mulige løsninger i axsFreight. Du vil få meget støtte fra dine kollegaer, både fra dine egne ansatte og andre kollegaer i BluJay i Danmark og internationalt.  
Du har en god logistikforståelse opnået enten indenfor transport/warehouse eller fra en softwarevirksomhed som også arbejder med freight forwarding/transport. Industriel forståelse vil være nødvendig, når du skal tale med kunderne om deres udfordringer. Videre har du solid erfaring som projektleder.  
Du kommunikerer professionelt på dansk og engelsk, og du ser 30-40 rejsedage årligt som et positivt element i dit arbejdsliv. 
Din baggrund er sandsynligvis som teamleder/afdelingsleder i et softwarehus, hvor du nu er klar til at blive en del af en stor international organisation.  
BluJay tilbyder
 
Du bliver udfordret af at både skulle arbejde med projektledelse, account management og line management. Videre vil du se det som en personlig og faglige udvikling at være med i en proces hvor kunder skal flyttes fra en legacy løsning til en cloud/SaaS produkt portefølje. Denne forandringsproces vil inkludere både at flytte kunder og ansatte.  
Du får et fleksibelt arbejdsmiljø med meget kompetente kollegaer – og du vil få karrieremuligheder i Danmark og internationalt. Læs mere om BluJay her
Ud over en god løn, vil din pakke inkludere kantineordning, pensions- og forsikringsordninger, 6 ugers ferie og tilgang til fysioterapeut.  

Vil du søge stillingen?
Er du interesseret i at arbejde i en stor international softwareorganisation så søg stillingen direkte her på hjemmesiden. Vil du vide mere inden du søger, så kontakt Arne Kleven på arne@klevenpartners.dk.


Følg Kleven & Partners på LinkedIn
Arne Kleven

Arne Kleven

Headhunter og Partner
+45 20 88 77 63
arne@klevenpartners.dk
linkedin-retina