Account Manager - kombination af newbizz og mersalg til eksisterende kunder – Storkøbenhavn

Virksomhed
Techem Danmark A/S

Sted
Storkøbenhavn

Kontaktperson
Arne Kleven

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt

  • Har du lyst og evne til både at sælge til nye og eksisterende kunder? 
  • Har du interesse for at sætte dig ind i tekniske løsninger? 
  • Har du netværk blandt ejendomsadministratorer, ejere af udlejningsejendomme, ejendomsrådgivere og VVS-installatører? 
 
Om virksomheden:  
 
Techem A/S sælger og installerer tekniske løsninger til individuel forbrugsmåling af el, vand og varme til udlejere og administratorer i ejendomsbranchen. Ud fra ejendommens udgifter og individuelle fordelingsmålere, fremstiller Techem fordelingsregnskaberne samt de tilhørende forbrugsopgørelser. De varetager samtidig alle relevante lejerhenvendelser.  
 
Techem er en af de førende indenfor visualisering af forbrug og dataudveksling for både ejer, ejendomsadministrator og beboer. Dette gør det nemt og effektivt for alle at synliggøre forbrug, og dermed kunne spare på energien.  
 
Techem Danmark har 90 ansatte plus 60-70 freelance-aflæsere. De fleste er tilknyttet hovedkontoret i Aarhus.  
 
Stillingen som Account Manager: 
 
For at forstærke salget i Storkøbenhavn og området fra Helsingør til Køge Bugt skal der ansættes en ny sælger.
 
Du skal bidrage betragtelig til Techems vækst de kommende år. Du bliver en del af en ambitiøs salgsafdeling med 4 andre sælgere, 6 kollegaer i internt salg, og 2 kollegaer i marketing, som ledes af Salgs- og marketingsdirektør Per Sahl-Madsen. Per har været i Techem i 12 år.  
 
Du bliver ansvarlig for at skabe vækst hos såvel nye som eksisterende kunder i dit område, med en fordeling på 60 % nye kunder og 40 % salg til eksisterende kunder. De enkelte kunder/emner tilknyttes den aktuelle sælger, der naturligt er ansvarlig for salg og vedligeholdelse af relationer hos disse. Du skal spotte nye projekter og forfølge disse gennem alle byggeriets faser. De primære kunder er boligselskaber, boligadministratorer, ejendomsejere/boligudlejere, VVS branchen.  
 
Du booker og følger selv op på dine møder, så sin dagligdag vil bestå af mødebookning, mødegennemførelse, tilbudsgivning og opfølgning. Du vil bruge 3-4 dage i ugen på kundemøder og resten på opfølgning og mødebookning.  
 
Hvem er du? 
 
Du har din baggrund fra løsningssalg indenfor B2B, og du har tilstrækkelig teknisk flair til at kunne sætte dig ind i de tekniske løsninger du skal sælge, og de anlæg løsningerne skal anvendes. Det optimale er at du har salgserfaring fra VVS, energibranchen, eller fra salg til ejendomsadministratorer/boligbranche, men dette er ikke et krav. 
 
Du er et konkurrencemenneske med gode kommunikationsegenskaber, har fokus på netværk/relationer, er opsøgende overfor nye kunder, og ikke mindst er du god til at lukke et salg.  
 
Videre trives du med længerevarende salgsprocesser, og er fleksibel ift. arbejdstid da du nogle gange skal deltage i kundearrangementer om aften.  
 
Vi har ikke noget krav til formel kompetence, men du taler og skriver flydende dansk – og du er normalt dygtig IT-bruger af Office-pakken.  
 
Da du vil arbejde på distancen fra kollegaerne i Aarhus, er det afgørende at du er selvkørende, selvmotiverende og ansvarstagende. Du vil benytte Techems salgskontor i København som dit eget kontor, kombineret med hjemmekontor.  
 
Din bonus bliver beregnet som en kombination af antal tilbud, antal kundebesøg, antal ordrer, samt værdien af dit salg. 
 
Du bor i eller i nærheden af København.  
 
 
Hvad tilbyder Techem? 
 
En god lønpakke bestående af fast månedsløn, pensionsordning, sundhedsforsikring, firmabil på hvide plader, og øvrige goder. Videre vil du få en bonusordning uden loft. Lønpakken (fast løn plus bonus) for den aktive sælger ligger over 45.000,- pr måned. Bonus er uden loft. I oplæringsperioden vil du få en lønpakke med en høj fast løn,  
 
Hver anden måned samles salgsafdelingen til afdelingsmøde i Aarhus. Her vil du også mødes med din fast tilknyttede salgsbackup. Din chef kommer til København en gang i ugen hvor I tager på sambesøg, og ellers bruger noget tid sammen. Ud over dette henter du sparring løbende fra ham og de andre i salgsteamet.  
 
Din kundebase vil fra start bestå af et antal købende kunder, og et antal definerede prospects. Du vil også selv bidrage med nye prospects til kundedatabasen.  
 
 
Har ovenstående givet dig lyst til at søge jobbet?  
 
Såfremt du ønsker at høre mere om dette job forud for din ansøgning kan du kontakte headhunter Arne Kleven på +4520887763. 
Send ansøgning og cv via linket her på siden. Vi arbejder med at besætte jobbet inden sommerferie med opstart fra august eller september måned. Ansøgninger behandles løbende og alle henvendelser behandles fortroligt. 
 
 
 
 
 
 
 
Følg Kleven & Partners på LinkedIn
Arne Kleven

Arne Kleven

Headhunter og Partner
+45 20 88 77 63
arne@klevenpartners.dk
linkedin-retina